09 September 2010

Fog.Mist.Tåge


Sådan så Fjernsynstårnet ud, da jeg kørte på arbejde i morges. Jeg missede med øjnene mod støvregnen, og spidsen af tårnet forsvandt ind i himlen. Hele dagen var der et slags uldent tæppe over byen, som om skyerne lå så lavt, at man kunne nå dem, hvis man rakte armen i vejret.

Vi har stadig travlt, og jeg sidder i skrivende stund og har opgivet aftenens koncerter til Popkomm for at være ansvarlig og gå i krig med 2 x transskriberinger og ditto interviews samt et generelt fraværende overblik. Jeg er lige vendt hjem fra Kreuzberg, hvor jeg havde mit hidtil sværeste interview. Det hele foregik på svensk/dansk = en del misforståelser. At jeg ovenikøbet havde lånt min diktafon ud og derfor måtte klare det hele på hastigt nedskrevne notater gjorde det endnu mere forvirrende. Det var ellers ret interessant; hun er en svensk danserinde, som har lavet en forestilling på 90 minutter, hvor hun sammensætter 25 forskellige sekvenser, som hun har danset i løbet af de sidste 10 år. De bliver rekonstrueret så præcist som muligt, som da hun dansede dem første gang. Skal helt sikkert se det!

Har på grund af dagens travlhed ikke mange billeder, men her er lidt (gråvejrs)billeder fra turen hjem fra Kreuzeren:

No comments: