Vi befandt os på West Side Theatre, som jeg tidligere har skrevet om. Et sted lige om hjørnet fra min lejlighed, der ikke rigtig vil afsløre, hvad det har været. Jeg har prøvet at slå det op, men har ikke kunne finde ud af noget. Det er en lille gård med døre på begge sider, der normalt er lukkede. I dag var de dog åbne, og det var unægteligt uhyggeligere. I stedet for solskin syntes himlen at være nær revnegrænsen, og regnen piblede ned fra en dyster himmel. I stedet for at være et sted med fri adgang var det spærret af, og i stedet for at være nogenlunde rydeligt var det, som om der havde været kaos på stedet for nogle minutter siden. Det hele var rodet til og uhyggeligt, og selvom vi var alene, var det, som om den eller de, der havde lavet kaos her, var lige om hjørnet. Alligevel krydsede vi indhegningen og kravlede ind. I starten var det meget sjovt og spændende at traske rundt, men det blev mere og mere uhyggeligt, jo flere besynderlige ting vi så. Der lå en våd, pjusket bamse på jorden, udbrændte dæk, stole smidt rundt, og der lugtede stærkt af noget ubestemmeligt. Det ville ikke overraske os, hvis der dukkede en kridhvid hånd op mellem murbrokkerne.
Det lignede, at der havde boet nogen for nylig, og min fantasi kørte på overdrive med forestillinger om ulovlige immigranter eller romaer på flugt. Der hvilede en slags på-flugt-fra-loven over stedet. Hvorfor var dørene blevet åbnede? Hvorfor lignede det, at der var sket en naturkatastrofe, en ildebrand eller en voldsom slåskamp der? Hvorfor var det afspærret? Hvad havde det været før? Jeg tror, vi bliver nødt til at finde ud af det...
Da regnen tog til, og vores nerver ikke kunne tage det mere, løb vi gennem regnen, købte mad ind og satte os op i mit varme køkken og lavede wok og så Beverly Hills.
No comments:
Post a Comment