04 September 2010

På galleri



En af fotograferne fra Exberliner holdt i går fernisering på et galleri sammen med nogle venner i et kunstnerkollektiv, der hedder Team Fucking Brilliant. Konceptet var ni rum med forskellige interaktive installationer, og det blev holdt i en gammel, ramponeret bygning med højt til loftet, store vinduer og afskallede vægge. Udstillingen var der kun den ene aften, så der var pakket med unge hipsters i vintagetøj og kreativ udsmykning. En pige havde lange, lange falske øjenvipper på, og en anden havde lavet en hårbøjle med kæmpestore blomster hen over hovedet. Så det var faktisk ligeså sjovt at se på de unge mænd med kuglerunde professorbriller og opsmøjede Oxford-bukser, som det var at se på de fine installationer. Billedet ovenfor er af en af layouterne fra EXB og hans to venner, som vi hang lidt ud med. Havde mødt dem dagen før på Dachkammer.

Tamsin, som er fotografen fra EXB (hende, der tog billederne til øvelokalehistorien), havde lavet en installation med billeder, der blev projiceret op på svævende skyer, der hang ned fra loftet over nogle bitte små legehuse på gulvet. Billederne lå på en overheadprojektor, og man kunne selv rykke rundt på det og skabe nye billeder på skyerne... Lyder mærkeligt, men det var cool.

 Her var et rum, hvor der var elektroniske lyde, der skabte billeder på væggen. Ret flot.
 Et rum fuld af røg og to mennesker, der gik rundt og rumsterede, mens en tredje trak i en sort trikot og satte sig i hjørnet. (?!)
 Et rum kun med et papir og en lup. Så man bare på det, var der en lille bitte sort prik, men lagde man sig ned til luppen, fik man ordet 'tit' at se.
 Jeg ved ikke, hvorfor det kan se sådan ud, men hver gang man flyttede sig, flyttede billedet sig også...
 Nedenunder 9 døre-udstillingen var der en anden udstilling med nogle virkelig flotte billeder af Olaf Hajek. Her var loftet rigtig sejt, og der var nogle sjove rum også med lidt design og lidt forskelligt. Er helt vild med kombinationen af det flotte tapet (som var små lapper papir sat ovenpå hinanden...) og det cool træloft med lamperne.
Aftenen sluttede af i Kreuzberg, hvor AnCas folk holdt fest. Sjovt at møde nogle helt andre mennesker. Billedet ovenfor er fra Das Schatzi (Kottbusser Straße), hvor der var festlige tjenere, der jonglerede med flaskerne og råbte og dansede. Bagefter krydsede vi gaden og endte på Das Hotel, som var dels en kælder med tætpakket dansegulv (lidt i fransk grottestil...) og en mere normal bar, hvor der var film på væggene.

I dag skal jeg til Recycle-fest i forbindelse med EXB - vi skal lave en opgave om alternative housing i Berlin, og stedet vi skal besøge holder noget genbrugsfest, som vi skal kigge i lidt på. Der er dejligt vejr, så jeg tror, det bliver skægt.

No comments: