Billedet her er fra Oranienstrasse (tror jeg nok), hvor AnCa og jeg var forbi for at få en kebab til vores film. Vi endte med at få en kebab/wok kombi i en rulle. Og det smagte sådan: Som wok i en dejrulle med lammestykker i. Ikke umiddelbart vildt godt. Vi skulle i en park i Kreuzberg og se 'Berlin Calling' på storskærm, ligesom den anden dag i Friedrichshain. Berlin er all over open air cinema, og det er også virkelig hyggeligt at sidde i havestole med tæpper. Folk snakker lidt, mens lyden brager ud mellem træerne, og det langsomt bliver køligere under stjernerne.
Inden vi tog afsted, skulle vi kigge på en cykel til AnCa. Det viste sig at være i et gammelt KaDeWe supermarked lige bagved min gade. Mens AnCa fik de stakkels mænd til at sætte styr og saddel op og ned på den udtjente DDR-cykel, snusede jeg omkring indenfor i den store genbrugsen og fik flere gange en idé om, hvordan tingene så ud før min tid. Der var ret mørkt, så jeg kunne ikke tage så mange billeder, men her er lidt:
En gammel båre...?
Sådan så rummet ud. Ville gerne have haft flysæderne med hjem, men det må være en anden gang.
'Berlin Calling' var rigtig god og havde faktisk flere scener med fra Bar25, hvor jeg var den anden dag (stedet nede ved floden med gyngerne, som kan ses her) Filmen handler om en dj, spillet af real life dj Paul Kalkbrenner, som sluger sig selv i stoffer, mens han raver i Berlins klubber.
På vej ud var der en kæmpestor reklame for Exberliner:
Nu vil jeg hoppe i seng. I morgen står den på øvelokaler sammen med magasinets fotograf. Stay tuned!
No comments:
Post a Comment