Første pressevisning, jeg har været til. Og også første gang, jeg har været i biografen alene. Biografen var fuld af journalister, der snakkede tværs over de dybrøde fløjlssæder, som man kender dem fra hjemme. Alle havde de kaffe i hænderne, varierende fra den lille, stærke espresso til en stor, langsom latte. Filmen var 93 minutter lang og ekstremt klaustrofobifremkaldende, idet den handlede om en mand, der vågner op og finder sig selv begravet levende i en trang trækiste - kun med en lighter, en mobiltelefon med 3/4 batteri og på arabisk. Og nåh ja, den hedder 'Buried'.
Biografen lå langt ude i Vestberlin. Derude hvor alle bygninger er lavet af glas og spejler himlen, og hvor man føler sig langt væk fra det velkendte Østberlin. Sjovt at se noget nyt - S-toget bevægede sig godt ti-femten meter over jorden, så man kunne følge byens ændringer.
Nu er jeg tilbage på kontoret, hvor der er travlt. Bladet skal afleveres i fejlfri stand kl 16 til trykkeren, og folk kæmper mod tiden for at få det hele klart. Lige nu er der for mig ikke så meget at lave - derfor en blogupdate. Har lige købt det nye Wildbirds & Peacedrums-album, som er ligeså smukt som de to foregående. I får lige åbningsnummeret, som er meget flot, og som fint passer som baggrundstæppe for denne regnfulde dag:
No comments:
Post a Comment