Blev rastløs og lidt kulret af at have været indespærret i lejligheden de sidste par dage, så da jeg følte, jeg var klar, tog jeg et tykt halstørklæde på og gik ud i regnvejret. Og hvor var det befriende at gå lidt rundt og få frisk, bilosende byluft. Her er, hvad jeg kom forbi:
Denne bil står lige nedenunder min bygning, og jeg har tit ville tage et billede, så I kunne se den - her er den. Der bor åbenbart en Pirates of the Caribbean-fan lige om hjørnet. Resten af bilen er lige så 'dekoreret'.
Da jeg kom ind i min opgang, så jeg disse tre bøger ligge det sted, hvor folk normalt lægger reklamer. Jeg kiggede lidt i dem, og de var virkelig virkelig gamle. Jeg ved ikke, hvorfor de lå der, eller om det er nogen, der bare gerne vil give en gave til opgangen, men det var et lidt sjovt fænomen, syntes jeg.
Hvis jeg ellers kan fange lidt tørvejr, er jeg på vej ud af døren. Jonas og hans venner drikker cocktails på Kastanienallee og har skrevet og spurgt, om jeg vil med. Cocktails er lige, hvad jeg har brug for for at fejre, at jeg endelig er rask. Ciao!
No comments:
Post a Comment