Jeg er blevet sensommerforkølet, og den løbende næse betyder, at jeg arbejder hjemmefra i dag. Det vil sige kaffe og hygge i lejligheden.
Fra min skrivebordsstol kan jeg kigge ud på et dejligt vejr, selvom det blæser så meget, at kirsebærtræets grene udenfor det andet vindue af og til banker let på ruden med dybgrønne sensommerblade.
Der er god tid til at tage neglelak på - og denne hvide kræver så mange lag, at det tager lang tid, før den er helt tør = perfekt, når man alligevel bare sidder foran compis og arbejder.
Når ens næse løber, skal fødderne være varme, og når man arbejder hjemme, må man gerne have fjollede sokker på. Havde helt glemt, at jeg havde disse, men da jeg kiggede i skuffen, fandt jeg uglerne frem igen.
Og så forsøger jeg mig lidt forsigtigt med en ny vask. Huden på mine hænder er endnu ikke helet og minder mig om vaskemaskinefarcen sidste uge, men da jeg ikke har mere rent tøj tilbage, bliver jeg nødt til at gøre et forsøg. Kai er heldigvis hjemme denne gang, hvis der skulle ske en katastrofe. Der er noget foruroligende over at sidde og desperat høre efter, om maskinen kører hele tiden.
I stuen rasler det med trommer, kor og eventyrvers. Gav jer en sang i går, men I skal også lige høre denne med Wildbirds & Peacedrums, som altså er det eneste, jeg hører denne formiddag. God dag!
No comments:
Post a Comment