Sidder og 'proofreader' - altså læser udskrifter af hele septembernummeret, der skal i trykken på tirsdag. Indtil da er vi på arbejde lidt længere og sidder og læser alt igennem for fejl, så der kommer et mest muligt fejlfrit magasin på gaden d. 1. september. Derfor er der ikke tid til at lægge billeder op - og det er lidt kedeligt på bloggen - sorry!
I går mødtes jeg med AnCa og nogle af hendes venner fra Washington D.C., hvor hun var i praktik sidste efterår. De var amerikanere og danskere, og efter at have spist en ret med et navn på uoverskuelig længde for en 'foreigner' (ud af hukommelsen mener jeg, der stod schweinerückenschnetseles) og is på Kauf Dich Glücklich gik vi på Weinerei og nåede et par glas prosecco, inden de lukkede. Fornemmer et mønster i going-out-places...
I aften skal jeg med dem ud. Planen er Berghain - bøssernes vilde paradis i en gammel fabriksbygning - som man tilsyneladende skal opleve, når man er i Berlin. Så hvis vi bliver fulde nok til at ville bruge to timer på at stå i kø og stadig risikere at blive afvist af 'Europas mest skræmmende dørmænd', kan det være, jeg fortæller lidt om det i morgen.
Indtil da står dagen på proofreading med huset fuld af interns med vilde weekendplaner. Solen er midlertidigt vendt tilbage og skinner lidt gennem et porcelænstyndt lag af skyer, og varmen er også kommet tilbage fra ferie.
God fredag!
No comments:
Post a Comment