29 August 2010

Søndag


Søndagen har været skøn. Den er blevet tilbragt rundt omkring i Prenzlauer Berg i områder, jeg ikke har været i før. Starten var regnfuld, og AnCa og jeg måtte løbe gennem pytterne, inden vi fandt et sted at spise brunch. Mens vi spiste, begyndte solen at skinne og sendte et dejligt efterårslys ned over byen. Porten ovenfor var lige overfor brunchstedet, Zuckerfee, på Greifenhagener Straße. Bagefter tog vi cyklerne ned til Arkona Platz, hvor de var ved at pakke et loppemarked sammen. Midt mellem efterårsbladene nåede vi lige at gøre nogle køb - min bogstavfetich fik et overordentligt kick, da jeg fik købt et stort a og et lille skilt med ordet 'studentische' på. Vi sluttede af med en kop iskaffe på nogle bænke overfor Arkona Platz, mens loppiset blev pakket ned. Det er svært at beskrive, hvor vidunderligt lyset var, men det var rigtig start-efterårsagtigt med et gyldent skær, lidt melankolsk. Men skønt.

No comments: