Oh, Olafur Eliasson

Eftermiddagen er brugt på at køre frem og tilbage til Kreuzberg for at se et øvelokale. En fyr har forvandlet sin kælderlejlighed til et lille øvelokale, man kan leje (hvis man ikke larmer for meget - der er ikke nogen lydisolering....) Ellers spiste jeg aftensmad i Mauer Park. Efter loppemarkedsboderne er pakket ned, er der et lille område, der forvandles til chillout fest med djs og dansende berlinere. Maden var en stenovnsbagt pizza med kartoffel. Mums.

Bagefter tog vi til Martin Gropius Bau og så Olafur Eliasson (igen). Det er virkelig vildt og en fabelagtig udstilling fuld af spejle, fascination og lys. Nedenstående er lidt forskelligt derfra - først et rum, hvor ens skygge bliver i farver og siden tre sammenhængende rum helt tykke af røg, så man ikke kan se frem mere end en meter. Ned fra loftet strømmer lys, som skifter. Man får altså fornemmelsen af at gå i en farve. Det er så smukt.

Konstruktion af spejlstof, der leder op til loftet, som bliver reflekteret rundt i et stort rum. Svært at forklare, men forestil dig at gå ind i en spejlfirkant, der er 8-10 meter høj og to-tre meter bred. Meget surrealistisk.