02 August 2010
Open Air Friedrichshain
Efter min lange dovendag i går troede jeg, det skulle blive en stille aften, men da Kai kom hjem kl 9, stak han hovedet ind og hørte, om jeg ville med til Friedrichshain og se udendørs film. Vi kørte afsted til Volkspark Friedrichshain, hvor der var en lille del af parken, der var skærmet af, og hvor man betalte 6,50 euro for at sidde i plastikstole og se 'The Great Dictator' på storskærm under en sort stjernehimmel. Virkelig hyggeligt! Folk grinede, og af og til fløj en fugl ind og satte sig på lærredet, så man blev helt distraheret. Aftenen var lun, så man frøs ikke, og der var tæpper og en konstant duft af popcorn. Jeg har aldrig set filmen før, og det var sjovt at se den med berlinere, når nu den handlede om en temmelig skamfuld plet i deres historie. Og så sad der en bag mig, som havde en rigtig sjov latter...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment