Jeg har fået ny cykel. Denne er med gear, hvilket er hele grunden til, at jeg måtte eje den, da jeg så den på Mauer Park loppis i søndags (og så de seje farver - den er lidt grim). Og jeg har stadig dårlig samvittighed. Det havde alle indikatorer på, at det nok er en stjålet cykel: Manden var lusket og kiggede sig over skuldrene hele tiden, og der var en stemning af 'skynd dig, politiet er lige i hælene'. Måske er det bare mig, men jeg har lidt dårlig samvittighed. Cyklen var til gengæld billig; 40 euro, og så sælger jeg Essie. Den nye cykel har fået navnet Lotti. Det skal være tysk, og cyklens 80'er præg kalder på et 80'er navn. Men Lotti er ikke helt vokset fast til cyklen endnu, så hvis i har bedre forslag, sig endelig til!
Købte også dette ur for 2 euro. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg opdagede dets absurd høje tikken, så jeg var lidt lettet, da det gik i stå. Egentlig ville jeg have brugt det som vækkeur, men jeg ville aldrig falde i søvn til tikkeriet, så nu er det bare pynt på min lille reol.
No comments:
Post a Comment