Hvor skal man starte? Aftenen begyndte på Rosenthaler Platz, hvor Jonas og jeg drak en øl ved siden af en mand, der blev ved med at falde i søvn. Han vågnede en gang imellem og gik ind og købte kage og espresso, men hver gang han satte sig ned, faldt han i søvn og lænede sig faretruende ind over bordet. På et tidspunkt lå han oveni sin egen kop kaffe, som silede ned af hans kind på bordet.
Efter det mødtes vi med AnCas venner og med Max, Julian, Barbara og Ruben og nogle af deres venner og fik cocktails på et ret fedt sted på Torstrasse - væggene indenfor er sort- og hvidstribede på en rigtig fed måde, men vi blev utålmodige af at vente halve timer på en enkelt drink, så vi tog over på en anden bar og spillede bordtennis.
Da det kun var Max, Jonas, Frederik, AnCa og jeg tilbage, tog vi en taxa til Kiki Blofeld, som ligger lige ud til Spree. Det er en lille 'bådindsejling' med et tag over - så dansegulvet er nærmest formet som en hestesko, hvor vandet er i midten. Svært at forklare, men mens vi dansede, svømmede en mand rundt i vandet og kom op og dansede. Meget bizart. Taget på det lille sted, som højst er 80 kvm bredt, vanddel inkluderet, er en terasse, hvor man kan sidde og kigge ud på byens lys, der reflekteres i vandet. Vejen derind er gennem et nedlagt industrikvarter, og i træerne hænger der lysekroner. Meget fint.
Siden tog vi på Berghain og dansede ind i morgenen. Bygningen er en gammel fabrik med høje vinduer, der lader dansegulvets farver kaste ud på det tomme areal udenfor.
I dag står den på sofa og oprydning og arbejde. Solen skinner, og det er dejligt.
Her billeder:
Ruben klædt ud som 90erne.
Lige pludselig spillede mit tørklæde hovedrollen i limbo, som fik det halve af dansegulvet på Kiki Blofeld til at krumme bagover og være med...
No comments:
Post a Comment